Judo nyheder‎ > ‎

Hillerød International Judo Cup

indsendt 23. okt. 2011 02.22 af Holbæk Judo   [ opdateret 23. okt. 2011 02.24 ]

Kære alle judokaer i Holbæk

Til jer, der har nogen kamperfaring, afholdes en international turnering i Hillerød den 26/11 2011, som er Danmarks største judostævne for børn og unge under 21 år. Der er deltagere fra bl.a. Sverige, Færøerne, Island, Polen, Holland, Tyskland og fra Danmark kommer det danske U-20s landshold.

Til jer, der ikke har så meget kamperfaring, er dette stævne altså noget af en oplevelse: Der er en masse god judo, niveauet er højt, stemningen intens og stævnet er som regel godt organiseret. Så selv om I ikke skal kæmpe, vil I kunne tage en masse med hjem. Der har indtil nu været gratis indgang, så det forventer vi også der er i år.

Stævnet er stort; som regel er der 7 måtter, og niveauet er forholdsvist højt, og vi vurderer derfor at jer der vil med, har nogen kamperfaring (A-kæmpere). Vi vil gøre vores bedste, men vi kan ikke garantere at der hele tiden er en træner ved din side – heller ikke når du er på måtten, da der er 2-3 instruktører der vil tage med.


Bemærk: Stævnet afholdes ikke efter det sædvanlige puljesystem, men efter repecharge.Repecharge systemet er som i tennis, hvor det kun er vinderen der går videre i turneringen – taberen går ud.

Indvejning: Ved indvejning skal man mindst være iført gibukser og T-shirt. Der er indvejning klubvis lørdag d. 26. november kl. 7.30 – 8.30, eller individuel fredag 25. november kl. 19 – 21.

Da vi ved at dagen i forvejen kan blive utrolig lang, opfordres til at der indvejes om fredagen.Vi arrangerer evt. samkørsel når vi ved hvor mange kæmpere der skal derop.

Adresse: Frederiksborgcentret, Milnervej 39, 3400 Hillerød

Priser:
Børn ………………………………………….kr. 110,00
Ungdom ……………………………………..kr. 130,00
Juniorer ……………………………...………kr. 150,00

Sidste frist for tilmelding er onsdag den 9/11 2011.

Vi kører fra budoskolen lørdag klokken 08.00, da stævneindmarch er omklædt kl. 9.30. Stævnestart er umiddelbart efter indmarchen klokken 10.00

Hilsen

Judotrænerne

Comments